Lørdag d. 16/6-18 var det sidste chance for at se Næsby i divisionerne i denne omgang, så Stadioncrewet drog mod Fyns land for at se ligeledes nedrykkede Lyseng spille på Alpi Arena mod hjemmeholdet Næsby Boldklub.
Gæsteanmeldere: RSJ, Kiwi, Dalum-Thomas
Dette var mit første besøg på Alpi Arena.
Før Kampen:
Vi mødtes det sædvanlige sted kl 10.30 og med den sædvanlige mængde søvn i baggagen.
Vi hoppede på Lyntoget 10.52 og fordrev togturen på vanlig vis
En god times tid senere var vi fremme i Odense, hvor de to lokalguider Kiwi og Dalum-Thomas stødte til flokken.
Dalum-Thomas havde sørget for nogle lokale øl til busturen mod Alpi Arena
Men først skulle vi lige nå en enkelt på vores odenseanske stamsted Giraffen.
Her kunne vi følge med i Frankrig-Australien, mens vi fik slukket tørsten.
Men der var jo også en anden kamp vi skulle se, så vi hastede videre
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Dalum-Thomas havde checket bustider og efter en mindre forvirring om hvor vi skulle stå på henne
Fandt vi stoppestedet og hoppede på bussen
Køreturen varede en indsmuglet håndbajers tid og vi var kort tid efter, fremme ved Alpi Arena, hjemmebane for hvad der på fynsk hedder næsBY Boldklub. Modsat os københavnere, der vil kalde det for NÆSby Boldklub, med tryk på første stavelse, så lægger fynboerne trykket på anden stavelse. Gad vide om de også siger valBY og brøndBY?
Børnevenlighed - Er det til at have børn med.
Vi havde ikke selv nogle børn med, men blev omdrejningspunktet for en lille pige der var svært fascineret af vores skæg.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Der er ingen tribuner på det lille stadion der huser næsBY, men blot bander rundt om banen. Her er langsiden nærmest indgangen:
Her var nogle borde man kunne læne sig op af, så her stod Stadioncrewet det meste af kampen:
Bag det fjerneste mål var der ikke meget:
Bortset fra IF Lysengs assistenttræner Anders Videsen, som vi fik en hyggelig snak med.
Han kunne til Kiwis store fornøjelse bekræfte at der rent faktisk ER en lystavle på Lyseng Stadion. Noget jeg ellers nægtede at tro på i sidste anmeldelse.
Bag den anden langside var der heller ikke det store:
Bag den anden langside var der heller ikke det store:
Men her skråner det trods alt en lille smule, så her har man marginalt bedre udsyn over banen. Det var også her at næsBY's fanklub stod:
Bag det andet mål fandt man baren, så her var der sjovt nok flere folk:
Der var flere muligheder for at komme ind, hvis man var uærlig:
Men dette var dog komplet ligegyldigt, da der ikke var folk til at tage mod betaling i indgangen da vi ankom:
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Denne gang lykkedes det mig at finde lystavlen, der stod nede i det ene hjørne og havde set bedre dage:
Der var toiletter i klubhuset, men enten besøgte jeg dem ikke, eller også glemte jeg at tage et billede.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Der var Odense Pilsner i hanerne og kækt personale bag baren.
Pølserne så fænomenale ud:
Af dyppelse var der sennep, ketchup, remoulade og ristede løg:
Pølsepanelet kom næsten op at slås om karakteren som der herskede stor uenighed om
Brøddet var lidt kedeligt og Dalum-Thomas' pølse var kun halv-lun. Vi endte på en samlet karakter på 2,75 af 5 for en flot pølse, der ikke levede op til sit prægtige udseende, og Sk8erboy mente desuden at der generelt blev delt for høje karakterer ud til pølserne.
I klubhuset kunne man også stille sin sult:
I klubhuset kunne man også stille sin sult:
Priser - er det dyrt/billigt.
Det var jo pivgratis at komme ind, så det kan man ikke klage over. Øllet kostede 30 kroner og en kande kostede 150. Dvs ingen rabat ved køb af 5. Pølsen kostede 49 kroner og det var i den dyre ende.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Begge hold var på forhånd rykket ned fra Anden Division, så vi forventede ikke en tsunami af slagsange. Lyseng lod ikke til at have nogle fans med, mens næsBY's fans både havde bannere og tromme med.
næsBY's fanklub blue BIRDS gav dog ingen lyd fra sig. Kun ved målene hørte vi dem.
Kampen
Kampen endte 4-1 til næsBY, men ingen af klubberne har skrevet noget om den. Her i denne artikel er der en passage om kampen til sidst. Til stor glæde for Dalum-Thomas, sikrede Dalum sig endnu en sæson i anden division, med en sejr i sidste spillerunde. De får selskab af Tarup/Paarup der rykkede op fra Danmarksserien, så der er lagt op til endnu en tur til Fyn for Stadionturen i næste sæson.
Kändisar
næsBY's målmandsTRÆNER Mads Toppel, der er tidligere Superligaspiller for blandt andre OB og Brøndby, stillede ikke alene op til fotosession, men blev og sludrede i 10-15 minutter med det overrislede Stadioncrew. Fandme god stil.
På sidste tur missede vi Rasmus Stampe, der måske, måske ikke var i familie med både mig og den afdøde AGF-legende John Stampe, men denne gang slap han ikke.
Han er dog hverken i familie med John eller mig, men nu er han foreviget i Kändis-sektionen.
Vores gamle ven fra Otterup-anmeldelsen, Kristoffer Johansen - næsBY's træner, stillede endnu engang op til fotosession med os, efter at have rykket ned i Danmarksserien med et fynsk hold:
Vores gamle ven fra Otterup-anmeldelsen, Kristoffer Johansen - næsBY's træner, stillede endnu engang op til fotosession med os, efter at have rykket ned i Danmarksserien med et fynsk hold:
Programmet
Programmet var ikke imponerende. Trupperne, en artikel af sportschefen og én fra cheftræneren. Lidt om den nye multibane og om udbygningen af klubhuset. Stillingen var der ikke blevet plads til.
Efter kampen
Vi gik over i klubhuset efter kampen, hvor vi fik øl, fritter og en lur.
Herfra blev der bestilt en taxa, der i to (tre, viste det sig) omgange skulel fragte os ind til Odense Centrum.
Kiwi og Dalum-Thomas tog første vogn, mens altid friske RSJ, blev og passede på Sk8er og jeg.
Kiwi og Dalum-Thomas tog første vogn, mens altid friske RSJ, blev og passede på Sk8er og jeg.
Det viste sig at være samme taxachauffør der kørte begge ture, hvilket jo var praktisk, da han vidste hvor de andre var blevet af.
Vi nåede dog ikke helt frem, da vi faldt over en beværtning der så spændende ud. næsBY pub'EN.
Vores chauffør, der viste sig at være verdens flinkeste taxamand, tilbød at vente på os, så vi inviterede ham med ind på en cola, mens vi fik en enkelt og så starten af Danmark-Peru.
Herefter fortsatte vi turen ind til Centrum. Fandme en verdensklasse chauffør og han fik da også gode drikkepenge, som han næsten ikke ville tage imod.
Vi blev sat af ved Ryan's of Odense, der viste kampen på (en elendig) storskærm.
Vi blev sat af ved Ryan's of Odense, der viste kampen på (en elendig) storskærm.
Her drak vi 1664 til 25 kroner stykket, der blev serveret i spande med is
En stor flok af de fynske roligans kom i Stadionturens sorte bog, da de rejste sig op og jublede og klappede da William Kvist blev båret fra banen. Det er kraftedme usmageligt at juble over en svært skadet spiller, og dette segment af menneskeligt afskum måtte da også lægge ører til William Kvist-slagsange under hele resten af kampen, og et godt stykke tid efter kampen. Krydret med et par Delaney-sange. Fordi, Kaptajn København, ok?
Da kampen var slut, begyndte det at småregne, så vi gik indenfor:
Da kampen var slut, begyndte det at småregne, så vi gik indenfor:
Da regnen stillede af, begav vi os ud på sightseeing i Odense:
Og havde valBYmalerEN været med ville han have sagt: "og vi gik, og vi gik, og vi gik"
Vi fandt Christian Firtal
Og da jeg ikke selv husker så meget fra besøget, vil jeg lade RSJ få ordet:
"Og så var vi på Christian Firtal hvor det jeg købte var fire micro-bryg, hipsterøl af ukendt oprindelse, sikkert brygget under fuldmåne i beskedent omfang og 80 procent af produktionen er rituelt destrueret af fire munke der mangler yderste led af lillefingren. Samt 4 Auchentoshan 17 års til i alt kr 488, og det er jo et rent fund! Da Sk8erboy var inde og købe, fik vi Ardbeg, øllet kan jeg ikke huske hvad var, men de ville helst have at du sov udenfor."
"Og så var vi på Christian Firtal hvor det jeg købte var fire micro-bryg, hipsterøl af ukendt oprindelse, sikkert brygget under fuldmåne i beskedent omfang og 80 procent af produktionen er rituelt destrueret af fire munke der mangler yderste led af lillefingren. Samt 4 Auchentoshan 17 års til i alt kr 488, og det er jo et rent fund! Da Sk8erboy var inde og købe, fik vi Ardbeg, øllet kan jeg ikke huske hvad var, men de ville helst have at du sov udenfor."
Efterfølgende mistede vi Kiwi, og vi begav os selv mod stationen for at tage toget hjem.
Vi sagde farvel til Dalum-Thomas og hoppede på Lyntoget hjem, hvor turen blev fordrevet på vanlig vis:
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
En rigtig hyggelig tur i beskedne omgivelser, og en dejlig aften i Odense. Vi kommer igen til næste sæson.