Fredag d. 3/5-13 tog vi endnu engang til Fyn. Denne gang var det topholdet i 2.DV, Boldklubben Marienlyst, der tog imod vores gamle venner fra Kjellerup.
Gæsteanmeldere: Valbymaleren, Puma, Dan, Sandie, KMI, Munkebo, Splint
Dette var første gang jeg var på Marienlystcenteret
Før Kampen
Vi mødtes Under Uret, men havde travlt med at drikke morgenpils, fortælle røverhistorier og vente på Sk8erboy, der var ved at misse toget, så vi fik ikke taget det obligatoriske billede inden vi tog afsted. Derfor tog vi et da vi kom tilbage:
Vi satte os til rette i Intercity-toget mod O'ense og nød indholdet af Malerens spand + folks medbragte sixpacks
Undervejs steg flere og flere folk på
og da vi kom frem til Odense Banegård var vi efterhånden en hel bande
Vores lokalguide var ikke ankommet da vi nåede frem, så vi gik på Giraffen for at fordrive tiden
Her købte Sk8erboy et klippekort til Albani-øl. 220 kroner for 10 øl.
Munkebo, der endelig var dukket op, fortalte efter vores sidste besøg i Odense at han aldrig havde drukket en Fernet, så hans Fernetdom skulle naturligvis tages.
Ja det gør ondt første gang. Men det bliver bedre.
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
Marienlystcenteret ligger langt væk fra offentlig transport, så vi måtte ud på en laaaang strækmarch.
Den var ved at tage livet af den stakkels Valbymaler
men heldigvis var der vandhuller på vejen derud
Efter endnu en omgang Albani og shots
var vi blevet pænt kloge at både høre og se på
så vi fortsatte strækmarchen
men næste bodega lå bare 100 meter ned af gaden
og den kunne vi jo ikke bare sådan gå forbi
Her faldt Maleren i snak med nogle lokale der kunne afsløre at man i Marienlyst ikke håbede på oprykning, da klubben ingen penge har. Men på den anden side håbede man lidt på det, så man kunne spille på Odense Atletikstadion, da Marienlystcenteret skal rives ned så der kan blive plads til en boble-hal. Og med FC Fyns konkurs står Atletikken alligevel tom hen.
Pludselig var tiden fremskredet og kampstart nærmede sig med hastige skridt, så vi måtte videre på vores lange march
Pludselig var tiden fremskredet og kampstart nærmede sig med hastige skridt, så vi måtte videre på vores lange march
her kom vi forbi Findus' hovedkvarter
og vi gik og vi gik og vi gik
vores tempo var åbenbart ikke imponerende, for vi blev indhentet af de lokale som Maleren havde snakket med på Vognhjulet.
og vi gik og vi gik og vi gik. Er du galt der var langt.
men endelig nåede vi frem
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Det er ikke prangende forhold der hersker på det lille stadion. Der er ingen tribuner. Vi stillede os i solen på den ene langside.
sammen med en del andre
Bag det ene mål kunne man også stå
men bag det andet var der ingen adgang for tilskuere
De fleste folk stod på den modsatte langside
her var der også en balkon hvor der stod nogle tilskuere. Vi fandt aldrig ud af hvordan man kom derop.
under balkonen var der borde og bænke man kunne sidde på
Det var også her der blev solgt øl og pølser, så hvorfor vi stod på den anden langside kan jeg ikke rigtig finde nogen god forklaring på.
Som på så mange andre små stadions var der gode muligheder for at snige sig ind
Som på så mange andre små stadions var der gode muligheder for at snige sig ind
Ja faktisk er det pænt svært at komme til at betale for at komme ind hvis man ikke kommer fra den rigtige side da der er pivåbent.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der var nok toiletter i klubhuset men vi nåede aldrig så langt, da der var masser af buske på vores langside.
Der er en enkelt lystavle mellem vores langside og den endeside som man ikke må gå ind på
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Man skal ind i klubhuset for at købe sin Albani
Nu havde vi drukket Albani hele dagen så vi havde nået at vænne os til smagen, så der var ingen sure miner. Det er jo også naturligt at et hold fra Fyn sælger Albani-øl. 30 kroner for en fadøl og 130 for 5 er også til at overkomme.
Pølsemesteren havde nogle fine fine pølser på grillen
Pølsemesteren havde nogle fine fine pølser på grillen
Der var ikke det store udvalg i dyppelse
stærk sennep, remoulade og ketchup. Ingen løg. Og da jeg købte pølser i pausen var alle flaskerne mere eller mindre tomme.
Det manglende udvalg trækker karakteren ned, og pølsen var udmærket men ikke noget speciel, så karakteren lander på 3 ud af 5.
Det manglende udvalg trækker karakteren ned, og pølsen var udmærket men ikke noget speciel, så karakteren lander på 3 ud af 5.
Priser - er det dyrt/billigt.
Det koster 50 kroner at komme ind
en pølse med brød koster 30 kroner
øllet koster som sagt 30 kroner eller 130 for 5 og programmet er gratis, så man kan få indgang, program, en øl og en pølse for 110 kr. Det er billigt.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Der var ingen deciderede fans af Marienlyst og vi så ikke nogle med klubfarver på heller. Der var heller ikke sange eller tilråb, men publikum nøjedes med at klappe når der var mål.
Vi spottede en enkelt i Kjellerup-trøje
Vi spottede en enkelt i Kjellerup-trøje
Og hvis jeg ikke tager meget fejl så har vi mødt ham på Kjellerup stadion før
Kampen
Kjellerup startede bedst men efter 22 minutter satte Jens Mårtensen fra Marienlyst første pind på tavlen og topholdet fra 2. division Vest så sig aldrig tilbage derefter. Kampen endte 4-1 og Marienlyst har dermed vundet alle seks forårskampe og syv i alt på stribe og ligger ved anmeldelsestidspunktet på førstepladsen med seks point ned til Aarhus Fremad der dog har spillet en kamp mindre. Læs mere om kampen på Marienlysts hjemmeside her. Kampen blev vist live på Kanal Sport og du kan se målene her.
Kändisar
Det stod sløjt til med at genkende navne på trænere og spillere i Marienlyst, men vores følgesvend på turen til stadion er gammel Marienlystspiller
Lars Ole Falsberg hedder den flinke mand.
I Kjellerup-lejren var der anderledes stjernestøv. Her er det vores gamle ven Thomas Røll der af Valbymaleren får overrakt en plastikblomst for at være man of the match
I Kjellerup-lejren var der anderledes stjernestøv. Her er det vores gamle ven Thomas Røll der af Valbymaleren får overrakt en plastikblomst for at være man of the match
Røll forsøgte bagefter at give blomsten tilbage til Maleren, men den gik ikke.
Kjellerups træner er den tidligere Viborgkæmpe Ralf Pedersen:
Kjellerups træner er den tidligere Viborgkæmpe Ralf Pedersen:
Programmet
Programmet der fulgte med i indgangsprisen er et lille blad fyldt med reklamer og en foldet A4-side der er lagt ind i midten.
Indlægssiden indeholder en optakt til dagens kamp af sportschef Søren Godskesen, stillingen, de to trupper, rundes øvrige kampe, Marienlysts resterende kampprogram og dommerne. Altså lige med nød og næppe hvad man skal vide. Men det kan sagtens gøres bedre.
Efter kampen
Den lange vej ned til Odense Banegård lokkede ikke specielt meget, så vi ringede efter en stor taxa.
Hvor vi endelig kunne slappe lidt af
Unge og sportstrænede Munkebo cyklede derned og ankom samtidigt med os. Imponerende.
Nu havde vi pludseligt masser af tid til toget kørte så Giraffen blev besøgt endnu en gang
Her fik vi dagens sidste Albani og en Fisk
Inden vi tog Lyntoget hjem til København
Her tømte vi Malerens spand der var pakket som skulle vi til Nordjylland
Hvorefter vi sluttede dagen med et enkelt sæt på Grotten