Søndag d. 21/05 tog Stadionturen på en marathontur til Skive for at se Skive tage mod Nykøbing FC
Dette var mit første besøg på Spar Nord Arena
Før Kampen:
Vi skulle mødes 7.45 Under Uret, men da der var var andre der havde fået idéen om marathon, var busserne omlagt i København. Sk8erboy havde ikke lige indberegnet at der var Copenhagen Marathon, og måtte derfor ud på en længere omvej, hvilket resulterede i at han kom spurtende ned på spor 7, 30 sekunder inden lyntoget kørte. Derfor intet billede af os Under Uret.
"Marathonløbere er et helt igennem forfærdeligt folkefærd" rasede han.
Her har han fået pusten igen og slapper af med en morgenbajer og avisen.
Små tre timer og en helvedes masse bajere senere nåede vi frem til Aarhus, hvor vi skulle skifte tog
Her har han fået pusten igen og slapper af med en morgenbajer og avisen.
Små tre timer og en helvedes masse bajere senere nåede vi frem til Aarhus, hvor vi skulle skifte tog
Herfra skulle vi med Arrivas regionaltog videre mod Skive.
Undervejs kørte vi igennem Hadsten. Had-sten... det må da lige være noget for sådan en død og ødelæggelse-gut som dig, sagde Sk8er, og så måtte jeg jo tage et billede.
Fire en halv time efter vi forlod København, nåede vi frem til Skive.
Nu var bajerposen ved at være tom, så vi stilede mod nærmeste beværtning. Vi var på forhånd blevet tippet om at gå mod bymidten, men lige hvor den lå, var der ingen af os der havde tænkt på at undersøge og det vrimlede ikke med mennesker på Skive station.
Men så havde vi jo tid til at fnise af bussen der kører fra Balling til Lem, mens vi ventede.
Vi fandt en pige der sad på en bænk, og spurgte hende om vej. Om det var promillen eller dialekten der gjorde at hun ikke forstod de to fulde københavnere, kan jeg kun spå om, men i tredje forsøg forstod hun hvad jeg sagde og sendte os i den rigtige retning.
Vejret var dejligt og vi havde stadig et par gå-bajere, så vi nød turen gennem den fine lille by.
Langt om længe nåede vi frem til første beværtning, Jægerkroen, der var ét af de steder som vi var blevet tippet om.
Sk8er bestilte to Tuborg Fadøl til 64 kroner da han havde glemt at man drikker Hancock i Skive. Det kostede ham 64 kroner og et skævt blik fra barmutter.
.Vi faldt i snak med de lokale, der lige skulle se os lidt an, inden de løsnede op og vi havde en hyggelig stund på Jægerkroen.
Tintin og Sweetey, mener jeg at navnene var.
Her var også reklame for kampen i form af en ciffertips-konkurrence
Her var også reklame for kampen i form af en ciffertips-konkurrence
Falster var tilføjet senere, da der var nogle der troede at det var et lokalopgør mod Nykøbing Mors. Vi deltog dog ikke i konkurrencen, men bad om vejen til stadion og takkede for denne gang.
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
På vej til stadion kom vi forbi Potten, der dog ikke havde åbent endnu. Det er dog et kvalitetstegn at der holdt en handicap-scooter ude foran, så vi gjorde en mental note om at komme tilbage efter kampen, og gik videre
Og vi gik og vi gik og vi gik, men endelig nåede vi frem.
Gåturen er nok ikke så lang hvis man er lokal og ædru, men vi var ingen af delene, så den føltes lang.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Der er en enkelt tribune på Spar Nord Arena, på den ene langside. Her sad de fleste tilskuere
Her stillede vi os også op til at starte med
Men besluttede os hurtigt for at stille os over bag målet i solen i stedet for
På den anden langside var der hverken plads eller faciliteter, så her var næsten ingen tilskuere.
Bag det andet mål var der heller ikke rigtigt nogle folk
Men der var folk der ikke gad at betale entré
...eller at planke den
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er en enkelt sløj lystavle i Skive
Den virker dog fint, det er mit billede af den der også er sløjt.
Det ene toilet jeg prøvede trængte gevaldigt til en kærlig hånd
Det ene toilet jeg prøvede trængte gevaldigt til en kærlig hånd
Og så var den anden toiletbygning aflåst
...så Sk8er måtte i hegnet
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Man drikker den lokale Hancock i Skive, så det gjorde vi også
Jeg syntes den smagte fint, men Sk8er var ikke glad for den. Til gengæld var vi begge glade for pølsen
Hold nu kæft en moppedreng Skive serverer
og for helvede hvor var den også god. Desværre var der ikke meget dyppelse at vælge mellem.
Sennep og ketchup var hvad de kunne klare. Synd at der ikke var et dyppelsesudvalg som i Avarta, for så var karakteren nok hamret i top. Den store, lækre pølse, der nok er den største vi har fået på vores ture, får den flotte karakter 4,5 ud af 5, hvor det kun er den triste dyppelse der trækker ned.
Priser - er det dyrt/billigt.
Det kostede 80 kroner for indgangen, hvilket ikke er specielt billigt, men heller ikke vanvittigt dyrt.
Øl kostede 35 og man kunne få fem for 150 kroner. Den lækre pølse kostede 35 kroner og programmet var med i prisen. Så et ok prisniveau.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Der var folk rundt omkring på stadion i klubfarver.
Og der var også folk der havde taget den lange vej fra Falster
At komme med en længere reportage om sang og stemning må jeg desværre springe over, da jeg sov det meste af kampen. Men jeg må nøjes med at konstatere af der var opbakning fra begge lejre.
Kampen
Kombinationen af to timers søvn inden afgang fra København, en rejsetid på godt 5 timer og den bagende sol, gjorde at jeg måtte bukke under og falde i søvn bag målet.
Her fik jeg mig en times lur og missede dermed det meste af kampen. Jeg vågnede et kvarter inden kampen var slut, da en vagt var bekymret for mig og ruskede i mig. Sk8er stod og grinede og fortalte at han havde tænkt sig og se hvor længe jeg kunne sove, men det onde eksperiment blev heldigvis forpurret af den venlige vagt.
Kampen var en målrig affære som Nykøbing FC vandt 3-2. Dermed forpurrede de formentlig Skives chancer for oprykning, da de har to point op til Helsingør med én kamp tilbage, og Helsingør skal spille mod allerede nedrykkede Næstved.
Andre der ikke sov under hele kampen har skrevet noget her og her
Kampen var en målrig affære som Nykøbing FC vandt 3-2. Dermed forpurrede de formentlig Skives chancer for oprykning, da de har to point op til Helsingør med én kamp tilbage, og Helsingør skal spille mod allerede nedrykkede Næstved.
Andre der ikke sov under hele kampen har skrevet noget her og her
Kändisar
Da vi var lidt sent ude, på grund af min lur, nåede vi kun at fange den gamle FCK målmand Thomas Villadsen, der nu står på mål for Nykøbing FC
Programmet
Programmet var en kedelig omgang, men kun de aller mest nødvendige oplysning. Til gengæld fik man et tilbud på morgenbrød med, som plaster på såret. Men det er sgu ikke nok. Det kan gøres væsentligt bedre.
Efter kampen
Efter at have fjollet rundt på en beachvolleyball bane, gik vi forbi den ene lukkede beværtning efter den anden.
inden vi endeligt nåede tilbage til Potten der nu havde åben.
Her kunne vi nyde indretningen og en pils jeg ikke fik noteret hvad koster
Men vi blev enige om at der alligevel var sjovere på Jægerkroen, så vi vente tilbage til udgangspunktet
Her faldt vi i snak med en hyggelig fyr som jeg gerne vil have hedder Claus.
Der var så hyggeligt at vi blev i mange timer, men vi skulle jo hjem til København, så vi takkede for godt selskab og dinglede mod stationen, med en pose bajere til togturen, som vi fik lov at tage med, uåbnede.
Vi var heldige med togets afgangstid, så ventetiden var ikke så lang før vi kunne stige ombord
Vel fremme i Aarhus fik vi os en ubehagelig overraskelse: Der var ikke flere tog til København på afgangsskærmen. Vi besluttede os for at tanke øl i 7-Eleven og tage med toget til Odense.
Her havde vi så to stive timer at fordrive inden nattoget til København afgik
Giraffen var desværre lukket, så vi måtte more os på anden vis
for efterfølgende at gå på jagt efter en åben beværtning
Det viste sig at være en umulig opgave, så vi gik tilbage til stationen og ventede
og holdt vores egen fest, til almen morskab for de andre ventende.
Endelig kom toget og vi kunne hoppe ind og få en lur
Endelig kom toget og vi kunne hoppe ind og få en lur
Endelig fremme i København kunne vi få taget det billede Under Uret, som vi ikke fik taget 22 timer tidligere
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Skive er en hyggelig lille by, med en venlig lokalbefolkning, men er du rådden hvor er der langt frem og tilbage.