Årets sidste stadiontur gik, den 09/11-13, til Nærum, hvor BSV tog imod FC Helsingør på Rundforbi Stadion
Gæsteanmeldere: Bubbibjørnen, KMI, Dr Tud, RSJ
Dette var mit første besøg på Rundforbi Stadion og det er også første gang at vi anmelder et hjemmehold to gange. Dette sker fordi BSV har fået ny hjemmebane siden sidst vi anmeldte dem
Før Kampen
Mødetiden var 11.30 Under Uret, men jeg havde fået bildt Dr Tud ind at det var kl. 11, så han varmede alene op på Jernbanecaféen mens han ventede på os andre. Resten af os (undtagen Sk8erboy der igen kom for sent) mødtes halv tolv.
Her fik rookie-anmelder RSJ store klapsalver da han havde medbragt en første gangs anmelder-gave
Næsten-veteran anmelder KMI nægtede at drikke en Underberg med os, så der blev kigget skævt til ham, resten af turen.
Endelig dukkede Sk8erboy op, og vi kunne stige på linje B mod Lyngby
20 minutters tid senere steg vi af i Jægersborg og tog grisen videre mod Nærum
Det tog nærmest lige så lang tid som turen til Jægersborg
og vi blev fragtet gennem en masse natur vi ikke anede lå i Hovedstadsområdet
Én af stationerne på vej til Nærum er opkaldt efter vores gamle stjerne i forsvaret
endelig ankom vi til Nærum
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
Det tog godt en time at komme til Nærum, og da kampen af uransagelige årsager var blevet rykket en time frem, var vi pludselig i tidsnød, så det lange ben blev sat foran, direkte mod Rundforbi Stadion, da der desværre ikke længere var tid til at varme op på en pub i lokalområdet.
Nu var det også begyndt at styrtregne, så Baden Powel hev sin regnbukser op af batbæltet
Vi passerede Rundforbivej, og jeg mente at den måtte gå op til stadion, men Sk8erboy og Dr Tud mente at vi skulle fortsætte af Nærum Hovedgade, så det gjorde vi.
Valbymaleren havde valgt at tage på druktur til Flensburg med nogle gutter, så han var desværre ikke med. Han og hans fantastiske malerspand var svært savnet, men havde han været med, så var der blevet udbrudt "Og vi gik, og vi gik, og vi gik" en hel del gange på den urimeligt lange strækmarch mod stadion.
Vi spurgte om vej flere gange, og hver gang var svaret: I skal
dreje til venstre ved kirken. Denne mytiske kirke dukkede dog aldrig op, men vi
fik forvildet os ned af en villavej, der pludseligt endte.
dreje til venstre ved kirken. Denne mytiske kirke dukkede dog aldrig op, men vi
fik forvildet os ned af en villavej, der pludseligt endte.
KMI (der stadigvæk ikke havde drukket sin Unterberg) hev sin smartphone frem, og åbnede for Google maps, og ville have os ned af en sti, der viste sig at være nogens indkørsel. Inden i mandens garage besluttede vi os for at det næppe var rette vej og gik tilbage igen og fandt en anden sti.
Pludseligt, midt i naturen, ved indgangen til Dyrehaven og med skilte hvor der stod 12 km til alting, blev vi råbt an af en vildt fremmed mand på cykel. "Fodbold er denne vej" råbte han og cyklede videre ned af en sti vi havde overset. Endelig nåede vi ud af vildmarken, og kunne drage et lettelsens suk over at have overlevet vores tur ud i ingenting.
Vi nåede frem til stadion kl.13.04, altså 4 minutter inde i kampen, på trods af at vi sprang lokalopvarmningen over, så det er altså ikke pisse let at komme til Rundforbi. Med mindre at man går af Rundforbivej, der går direkte til stadion.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Monsum-regnen stod ned om ørerne på os og resten af de få publikummer der var dukket op til dagens kamp, og den u-overdækkede siddetribune på den ene langside var derfor pænt tom.
Bag tribunen kunne man stå på en grussti, og der havde de fleste af dagens tilskuere valgt at stille sig:
På den anden langside var der kun en bande og så udskiftningsbænkene
Bag målet tættest på indgangen var der ligeledes ingenting
adgangen til området bag det andet mål var spærret for offentligheden
Men rutineret som jeg er, sneg jeg mig igennem afspærringen for at kunne anmelde denne del af stadion også.
I denne afspærrede (af en kæde) del af stadion var der rig mulighed for bare at vade ind.
Hvilket de to herrer her på billedet netop gjorde, og frækt sprang over kæden. Ikke pisse svært at snige sig ind.
Udsigten til banen bag det fjerneste mål var heller ikke noget at råbe hurra for pga diverse løbebaner og vandgrave osv.
Bagved stadion ligger der for øvrigt en amerikansk fodboldbane, hvor jeg går ud fra at Søllerød Golddiggers spiller, men jeg har ærligt talt ikke undersøgt det nærmere:
Her var også adgang til omklædningsrum og klubhus osv, kunne jeg se da spillerne pludseligt kom på banen til anden halvleg
Og har man ikke råd til at betale indgangen, kan man altid stå udenfor stadion og kigge ind
ja ok, det blev ikke verdens bedste billede, men der står altså to mand ude på vejen og kigger ind over hækken. Jeg kan ikke selv se dem på billedet, men jeg sværger at de var der.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der var en enkelt lystavle på stadion, og den virkede ikke.
Uret gik dog, men man kunne ikke se stillingen, så den blev stadionspeakeren ved med at minde folk om. "Der står stadigvæk 0-0" lød det fra ham med jævne mellemrum. To lokale som vi faldt i snak med efter kampen, kunne fortælle at til sidste kamp, stod der 1-1 på lystavlen hele kampen igennem. Pudsigt nok endte kampen også det.
Bubbi kunne fortælle om fine toiletforhold hos kvinderne, men pga syndfloden var indgangen dertil spærret af mænd der ville stå i tørvejr. Hos herrerne var der to urinaler og en enkelt bås. Ikke overdrevet megen plads, men der var heller ikke så mange tilskuere.
Bubbi kunne fortælle om fine toiletforhold hos kvinderne, men pga syndfloden var indgangen dertil spærret af mænd der ville stå i tørvejr. Hos herrerne var der to urinaler og en enkelt bås. Ikke overdrevet megen plads, men der var heller ikke så mange tilskuere.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Det var så pisse koldt at jeg holdt hænderne i lommen det meste af kampen, og jeg har derfor åbenbart ikke fået taget et billede af øllet. Så her er et billede af os mens vi venter på at nogen gider at hente øl.
Rookien RSJ var nede og hente sin indkitningsomgang og kunne fortælle at det er flaskeøl de hælder op i glas og at en 33 cl øl koster 25 kr. 5 for 100. Man kan vælge mellem Hof og Tuborg.
Pølserne havde vi set særligt frem til på denne elendige regnvåde dag, og gode så de ud.
Der var hvad der skulle være af dyppelse, men det var så sandelig ikke på niveau med Espelunden.
Remoulade, stærk sennep, ketchup og ristede og rå løg. Godkendt.
Pølsen så bedre ud end den smagte. Der var som sådan ikke noget galt med den, den var bare ganske ordinær og pølsepanelets hårde men retfærdige dom havnede på 2,75 ud af 5. Langt fra prangende.
Programmet
Programmet, der var med i indgangen, men som vi selv måtte minde manden i døren om at vi skulle have, var et sådant sæsonsprogram med baggrundsinformationer om BSV.
Den slags er vi stødt på før, og der har altid været et indstikningsbilag med info om dagens kamp, men det var der ikke her. Vi havde derfor ikke oversigt over stilling, trupperne og alt hvad man ellers lige står og mangler, så programmet var fuldstændig værdiløst. Sløjt.
Priser - er det dyrt/billigt.
50 kroner for at komme ind er fair. 25 kroner for en flaskeøl er dyrt, men der er dog rabat når man køber 5. Pølsen kostede 30 kroner. I den dyre ende for en ordinær pølse.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Hvis der var fans af hjemmeholdet tilstede så opdagede vi det ikke. Der var ingen i klubfarver, spilletrøjer eller halstørklæder og ingen sang eller heppede på BSV.
Udeholdets fans var dog mødt talstærkt (i forhold til dagens elendige tilskuertal) op og sang og trommede indtil de regnede væk.
Udeholdets fans var dog mødt talstærkt (i forhold til dagens elendige tilskuertal) op og sang og trommede indtil de regnede væk.
Jeg fik lov at tage et par billede af trommemanden
Der var gejst og vilje fra kampstart fra de herlige Helsingør-gutter, og der blev sunget en del sange om Helsingør og FCH. Min blok blev desværre gennemblødt af regnen, så jeg kan ikke tyde mine notater om hvad de sang.
Stemningen løb dog lidt efter lidt ud i sandet i takt med at regnen fortsatte med at vælte ned, kampen blev kedeligere og kedeligere, og deres indsmuglede øl løb tør. Men de gjorde det langt over forventning, alting taget i betragtning.
Stemningen løb dog lidt efter lidt ud i sandet i takt med at regnen fortsatte med at vælte ned, kampen blev kedeligere og kedeligere, og deres indsmuglede øl løb tør. Men de gjorde det langt over forventning, alting taget i betragtning.
Kampen
Kampen var som sagt røvsyg, og endte 0-0. En chancefattig affære og spillerne på banen så ud som om at de havde lige så lidt lyst til at være her som tilskuerne havde. Læs lidt mere om kampen her
Kändisar
Blandt de få tilskuere der alle var pakket ind i regntøj under paraplyer, fandt vi ingen kendte personer og da vi ikke havde en oversigt over spillertrupperne måtte vi holde os til de sikre kort efter kampen. Her er det FC Helsingørs træner, vores gamle ven Benny Gall
Banens mest kendte spiller Mads Laudrup, fik vi også taget et billede med
Og så var der sgu en kvindelig linjevogter med i dagens kamp, men hun ville ikke fotograferes sammen med os, så her får i et billede af hende i aktion
Og så var det Bubbis femte tur, så hun skulle jo naturligvis have en veteran-pin
Efter kampen
Da kampen var slut, gik vi tilbage gennem vildnisset for at finde den pub, hvor vi skulle have varmet op inden kampen. Denne gang havde vi dog følgeskab af to lokale der, efter at have forsøgt at beskrive vejen tilbage ud fra henvisninger om den ikke eksisterende kirke, alle i Nærum bliver ved med at snakke om, venligt fulgte os gennem skoven, så vi kom sikkert frem til Bodega Inn.
Endeligt inde i tørvejr, kunne vi få varmen med et sæt Carlsberg og Granatæblegajol for omkring en halvtredser. Jeg har notere at 6 shots kostede 196 kr, men det giver ikke den store mening at sælge dem for 32,66 kroner stykket, så det er nok forkert. 6 øl kostede i hvert fald 126 kr. EDIT: Og det var så 96 kr for 6 shots ifølge KMI.
Der var ikke mange lokale til stede da vi kom, og dem der var, skred hurtigt da jeg fandt ud af at der var Slayer på jukeboxen, så vi havde stedet for os selv.
efter et par timer, drog vi ud i provinsmørket for at finde tilbage til stationen
Turen til Jægersborg gik overraskende hurtigt
og det gjorde turen derfra til Hovedbanen også. Her blev vi enige om at slutte
aftenen på Pinden.
aftenen på Pinden.
Her bestod aftenens underholdning af en topløs pige og hendes fyr der fik et blowjob for åbne gardiner i nabolejligheden.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Bubbi erklærede at Kløvermarken havde bedre forhold end Rundforbi Stadion, og den dødssyge kamp gjorde sammen med den evige regn ikke noget som helst godt for helhedsindtrykket. Bodega Inn-besøget reddede dog lidt af Nærums ære, men det er nu altså sjovere at gå til fodbold om sommeren.
og her er et billede af en mand der stadigvæk ikke har drukket sin Underberg
og her er et billede af en mand der stadigvæk ikke har drukket sin Underberg