Som noget helt ny kan vi her præsentere en gæsteanmelders oplevelser i det store udland. Veterananmelder Magic(Aab) har været en tur i London, og det kom der følgende anmeldelse ud af:
Denne gæsteanmeldelse gik til det
nordlige London, nærmere bestemt White Hart Lane, hvor Tottenham
Hotspur FC den 10/11-13 tog imod Newcastle FC i Premier League.
Anmeldere: Magic (AaB) og 21 medlemmer
af den officielle danske Tottenham fanklub.
Før Kampen
Der er visse ritualer før en
Tottenhamkamp, og det vigtigste af dem alle er en solid engelsk
morgenmad, men eftersom dette var en tidlig kamp med kickoff kl. 12
måtte vi nøjes med den fesne kontinentale morgenmad på hotellet
(læs: tørre boller/forkullet toastbrød med marmelade). Med maven
fyldt af disse herligheder var det tid til at komme af sted
Fra vores hotel skulle man først med
Picadilly Line mod Cockfosters *fnis*
Vi stod dog af på Finsbury Park og
huskede undervejs at spytte ud på perronen på Arsenal (hvor
arvefjenderne som bekendt bor) og tog videre med Victoria Line mod
N17 – Seven Sisters.
Her kan man så vælge at hoppe på en
bus…
Men det er jo ikke en stadiontur uden
en lille stroppetur…
Så vi gik og gik…
Og gik og gik…
Indtil vi endelig nåede frem.
Indtil vi endelig nåede frem.
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
Det er generelt enormt let at komme
rundt i London, og N17 er ingen undtagelse. Der kører Underground
til Seven Sisters, og der kører en 3-4 busser direkte til stadion.
Derudover er der også British Rail til White Hart Lane stationen,
som ligger få minutters gang fra stadion.
Vi valgte som sagt at gå de ca. 20 minutter og det tog os gennem et generelt trøstesløst område, hvor man ikke har lyst til at være hverken på en almindelig hverdag eller efter mørkets frembrud. Men der var da et par lyspunkter undervejs
Vi valgte som sagt at gå de ca. 20 minutter og det tog os gennem et generelt trøstesløst område, hvor man ikke har lyst til at være hverken på en almindelig hverdag eller efter mørkets frembrud. Men der var da et par lyspunkter undervejs
Og jo tættere vi kom på stadion, jo
flere merchandiseboder dukkede der op
Men også sørgelige påmindelser om,
at klubben er ved at opkøbe området omkring stadion med henblik på
at bygge et nyt stadion med plads til en 60-70.000 tilskuere.
Ovenstående er resterne af de to
pragtfuld vandinghuller Corner Pin og Bell & Hare, som desværre
har måttet lade livet.
Men vi var jo blevet tørstige efter den voldsomme march, så turen gik direkte til det faste opvarmningssted Bill Nicholson Pub, som er opkaldt efter Tottenhams legendariske manager fra 1958 til 1974 (!!). Han spillede selv 314 kampe for klubben inden han som manager vandt 2 mesterskaber, 3 FA Cups, 1 Liga Cup, UEFA Cuppen og Pokalvindernes turnering.
Men vi var jo blevet tørstige efter den voldsomme march, så turen gik direkte til det faste opvarmningssted Bill Nicholson Pub, som er opkaldt efter Tottenhams legendariske manager fra 1958 til 1974 (!!). Han spillede selv 314 kampe for klubben inden han som manager vandt 2 mesterskaber, 3 FA Cups, 1 Liga Cup, UEFA Cuppen og Pokalvindernes turnering.
Mange andre tyer til en pub ved navn
Bricklayers, men der efter min mening for mange danskere, nordmænd
og svenskere til at stemningen er specielt lokal eller autentisk.
Bill Nic er stadig lidt ”hemmelig”, da den ligger på den
modsatte side af stadion, og det er derfor de færreste udenlandske
fans, der kommer den vej.
I England drikker man bitter, og på
Bill Nic er der ingen undtagelser. En pint (568 ml) koster £ 3,50
(ca. 30 kr), hvilket må siges at være glimrende. Man kunne også
købe kander med øl, så man var fri for at rende frem og tilbage,
men efter to dages kampdruk, så glemte jeg altså at spørge om
prisen.
Kontrollørerne – venlige/uvenlige
De er ganske rare og helt almindelige
mænd og kvinder. Slet ikke den type kontrollører, som man ofte
støder på, når man besøger danske superligastadions.
Man skal ikke være alt for tyk for at
være afskåret fra at se fodbold hos Tottenham
Tilskuerpladserne – udsyn/komfort,
osv.
Der er 4 tribuner på White Hart Lane –
West Stand, hvor spillerne kommer ind og udskiftningsbænkene er
North Stand (familietribunen)
East Stand (Shelfside), hvor
tv-kameraerne er placeret.
Og South Stand (Park Lane), hvor vi sad
på det øvre afsnit.
Man sidder på de klassiske
plasticklapstole, der er placeret meget tæt. Så tæt, at man hver
gang håber at ens sidemand er enten et barn eller en spinkel kvinde,
hvilket så aldrig er tilfældet. Oftest tværtimod…
Toiletter, kiosker og bookmaker findes
under tribunerne.
Faciliteter – toiletter, lystavle
mm.
Der er 2 lystavler –eller Jumbotrons,
som de kaldes. Vi sad under den ene og solen stod direkte på den
anden, så det var så som så, hvad vi fik ud af det. Men de viste
selvfølgelig stillingen, minuttal og kampen live (uden eventuelle
kontroversielle hændelser).
Toiletterne fik jeg ikke taget billeder af – der var ikke mange af dem, og der var konstant kø. De var ikke helt vildt rene, og der var en fæl urinlugt.
Toiletterne fik jeg ikke taget billeder af – der var ikke mange af dem, og der var konstant kø. De var ikke helt vildt rene, og der var en fæl urinlugt.
Øl, vand, pølser, osv. – Kan man
få stillet sin sult?
Ja, det kan man da! Under tribunen var
der salg af mad og drikkevarer
Jeg plejer ikke at drikke på selve
stadion, for det øl, de serverer, er for det første noget tyndt
sprøjt på 3,8 % og for det andet må man ikke tage det med op på
tribunerne. Jeg foretrækker ligeledes at nyde min mad uden for
stadion, hvor der er opstillet salgsvogne med herligheder som burgere
og hotdogs.
Kvaliteten af kødet er uden tvivl af
tvivlsom karakter, men med en håndfuld øl inden for vesten er det
noget af det mest fantastiske.
Og der er næsten ingen grænser for,
hvad man kan putte i den.
Havde jeg været ædru, var jeg nok
landet på en 2.5, men i prematch tilstand får den en ren 5’er…
Programmet
Programmet er en moppedreng på hele
100 sider med forord fra manageren, interviews med spillere,
præsentation af modstanderen, præsentation af en af de mange
internationale fanklubber, statistikker og en masse historie.
Der er lokumslæsning til mange gode
stunder endnu… Det kostede dog også £ 3,50 (ca. 30 kr).
Priser – Er det dyrt/billigt?
Lad os bare slå det fast: Det er
fucking dyrt at se Premier League fodbold i England. Ikke nok med at
man skal investere i flybilletter og hotel, men det koster samtidig
en mindre formue at købe sig vej ind i det allerhelligste. Typisk er
kampene delt ind i Kategori A, B og C alt efter modstander. Newcastle
er i Kategori B, og da vi samtidig havde valgt den billigste tribune,
så slap vi med £ 41 (ca. 365 kr.). Øllene på stadion kostede £ 4
(ca. 35 kr.) for en halv liter tynd Carlsberg på plastflaske. Det
er vel reelt set ok set med danske øjne. Tærter med forskelligt
indhold kostede £ 3,70 (ca. 32 kr.) og verdens bedste kød uden for
stadion kostede £ 4,50 (ca. 40 kr.) i ½ Pounder Double
Cheese-udgaven med bløde løg.
Tilskuere – Opførsel, stemning,
osv.
White Hart Lane er kendt for at være
et af de mest vokale stadion i England, men det er gået lidt ned ad
bakke de sidste par måneder, da fansene er lidt utilfredse med den
meget defensivt funderede og lidt kedelige spillestil, som Andre
Villas Boas praktiserer. Det er ikke det, man er vant til i en klub,
hvor den seværdige fodbold har (forsøgt) været i højsædet, siden
kaptajnen for det hold, der vandt The Double i 1961, Danny
Blanchflower ytrede de udødelige ord:
”The
great fallacy is that the game is first and last about winning. It's
nothing of the kind. The game is about glory. It's about doing things
in style, with a flourish, about going out and beating the other lot,
not waiting for them to die of boredom."
Men tabellen lyver ikke, og Spurs holder mere tæt bagude nu end de nogensinde har gjort.
Der er en god blanding af folk i
klubtrøjer og folk i mere casual wear. Der er ingen tvivl om, hvor
de danske casuals har fået deres inspiration fra i hvert fald.
Newcastle havde en del folk med, og da kampen gik i gang, var deres afsnit pakket til randen.
Newcastle havde en del folk med, og da kampen gik i gang, var deres afsnit pakket til randen.
De havde et stort repetoire, lød det
til, men pga. elendig akustik, så var det umådeligt svært at høre
på trods af (eller måske netop fordi) vi sad næsten lige ved siden
af dem. Der var dog noget med ”Newcastle, Newcastle, Newcastle”
samt ”Toon, Toon Army! Og så de obligatoriske regionale smædesange
som ”London is a shithole”. Med på repertoriet var også noget
på afrikansk og andre sange rettet mod specifikke spillere.
Hos Tottenham var der de klassiske ”Come on you Spurs”, ”When the Spurs go marching in, I want to be in that number, oh when the Spurs go marching in” og ”We are Tottenham, Super Tottenham from the Lane”.
Ligeledes er der en tradition med at Shelfside og Park Lane synger til hinanden: ”We’re the Shelfside Tottenham” og ”We’re the Park Lane Tottenham”. I aneldning af, at der var besøg nordfra, var sangbogen udvidet med sange som ”Fuck off back to Scotland, you’re not welcome here” og ”We pay your benefits”.
Hos Tottenham var der de klassiske ”Come on you Spurs”, ”When the Spurs go marching in, I want to be in that number, oh when the Spurs go marching in” og ”We are Tottenham, Super Tottenham from the Lane”.
Ligeledes er der en tradition med at Shelfside og Park Lane synger til hinanden: ”We’re the Shelfside Tottenham” og ”We’re the Park Lane Tottenham”. I aneldning af, at der var besøg nordfra, var sangbogen udvidet med sange som ”Fuck off back to Scotland, you’re not welcome here” og ”We pay your benefits”.
Kampen
Som Tottenhamfan var det jo ikke det
mest opløftende, da Newcastle vandt med 1-0 på et mål af Loic Remy
i første halvleg. Og da Tim Krul i Newcastles mål samtidig
præsterede rekordhøje 14 redninger i kampen, lykkedes det ikke
Tottenham at udnytte det massive overtag. Et fyldigt referat kan
læses her.
Kändissar
Der var ikke umiddelbart nogen kendte
udenfor stadion, men min bedre halvdel havde spottet Winona Ryder
uden for en Pret á Manger ved Marble Arch, mens jeg så fodbold. Det
hører dog ikke til sjældenhederne, at man kan se gamle
Spursspillere køre ind ad hovedindgangen.
Efter kampen
Som skrevet tidligere, så er N17 ikke
det fedeste sted at være efter mørkets frembrud, men mange vender
dog tilbage til enten Bill Nic eller Bricklayers efter kampen.
Personligt vender jeg dog altid næsen ind mod det centrale London
umiddelbart efter kampen, og denne gang trøstede jeg mig oven på
nederlaget på MASH.
Konklusion – Hvad er
helhedsindtrykket?
Alle bør prøve at tage til fodbold i
England mindst én gang. Det ER noget helt specielt at se fodbold
derovre – også selvom der kun er siddepladser i den bedste række.
Stemningen og kulturen er fantastisk. så spar lidt op og kom af
sted!